BrugervejledningIM CW2200

Placering af originaler på bordet

Vigtigt

  • Læg en original på bordet ad gangen.

  • Når du ilægger en original, skal du trykke den let mod rullerne. Hvis du trykker hårdt, kan der opstå originalstop.

  • Undlad at skubbe eller trække en original, når den begynder at blive ført ind. Det kan beskadige originalen.

  • Hvis originalens forreste eller bagerste kant er meget buet, skal du glatte den ud med begge hænder før scanning. Hvis originalen lægges i som den er, kan den blive beskadiget.

  • Når maskinen udskriver på papir, der kræver lang tørretid for blækken, f.eks. gennemsigtigt (vellum) papir, skal du vente indtil alle udskriftsjob er udført, inden den næste original lægges i. Hvis du lægger den næste original i, mens maskinen udskriver, kan det være, at originalen rører ved det udskrevne ark, så der kommer blæk på originalen.

  • Sørg for ikke at placere andet end originalen på originalbordet.

  • Indlæs kun originalen, når maskinen er klar.

Bemærk

  • Ilæg originaler, efter evt. retteblæk eller blæk er tørret helt. Hvis du ikke træffer denne forholdsregel, medfører det, at glaspladen bliver snavset, og der kommer pletter på kopierne.

1Tryk på [Kontrollér status], og bekræft derefter, at kopi- eller scannerfunktionen er klar til brug.

2På startskærmen skal du trykke på [Kopiering] eller [Scanner].

3Justér originalstyrene til originalformatet.

Justér originalstyrene, så de har samme afstand fra midten af originalbordet.

Kontrollér, at originalstyrene flugter med originalen. Skub stille og roligt til originalsidestyrene.

Illustration af originalbord

4Brug begge hænder til at føre originalen forsigtigt ind mellem originalstyrene med scanningssiden nedad.

Skub originalen, så den får let kontakt med fremføringsrullerne.

Støt originalen med hænderne, indtil den bliver ført frem.

Illustration af originalbord

Bemærk

  • Prøv ikke at håndtere en original, efter den er sat ind.

  • Når du ilægger lange eller tykke originaler, skal du bruge begge hænder til at støtte originalen, mens den føres ind, indtil halvdelen af den er scannet, så fremføringen ikke afbrydes.

  • Outputholderen kan anvendes ved ilægning af rullede originaler. Se mere under Placering af rullede originaler.

  • Du kan ændre forsinkelsesindstillingen for indføring af originalen, hvis originalerne gentagne gange indføres på skrå, eller hvis du vil justere forsinkelsen for den originaltype, du bruger.

  • "Maskine", brugervejledning (komplet version) på engelsk

Hindring af originalindføring

Hvis originalerne bliver ført ind på skrå eller bliver klemt fast osv., skal du trykke på [Scannerstop]-tasten for at stoppe indføringen.

Illustration af tasten Scannerstop

Bemærk

  • Hvis du trykker på [Stop scanning]-tasten, stopper maskinen indføringen af originalen med det samme, hvilket kan medføre, at den klemmes fast. Når dette sker, se nedenfor.

  • "Når papir eller en original er fastklemt", brugervejledning (komplet version) på engelsk

Placering af rullede originaler

Outputholderen kan anvendes ved ilægning af rullede originaler.

1Kontrollér, at outputholderen er i den grundlæggende tilstand.

Illustration af outputholderen.

2Justér originalstyrene til originalformatet.

3Placér den rullede originals bagkant på outputholderen.

4Træk forkanten af originalen op til originalbordet med scanningssiden nedad.

5Før forsigtigt originalen ind mellem originalstyrene med begge hænder.

Illustration af originalbord

Bemærk

  • Når du ilægger lange originaler, skal du bruge begge hænder til at støtte originalen, mens den føres ind, indtil halvdelen af den er scannet, så fremføringen ikke afbrydes.

  • Der må ikke anvendes for stor kraft på outputkurven.

  • For yderligere oplysninger om brug af outputkurven, se Indstilling af outputbeholderen.