BrugervejledningIM 350/430 series

Lagring og udskrivning via dokumentserveren

Via dokumentserveren kan du lagre dokumenter på maskinens harddisk, så de kan redigeres og udskrives efter behov.

Vigtigt

  • Du må ikke annullere filoverførslen, mens data sendes til dokumentserveren. Processen annulleres muligvis ikke korrekt. Hvis du ved en fejl annullerer et printjob, skal du slette de overførte data via betjeningspanelet. Se mere om sletning af lagrede dokumenter i dokumentserveren i vejledningen "Copy/ Document Server" eller hjælpen til Web Image Monitor.

  • Der kan lagres op til 3.000 filer på dokumentserveren. Nye filer kan ikke lagres, når der allerede er 3.000 filer. Selvom færre end 3.000 filer er lagret, kan nye filer ikke lagres, hvis:

    • Antallet af sider i et dokument overstiger 2.000.

    • Det samlede antal lagrede sider i maskinen og de sendte data har nået 9.000 (det kan være færre afhængigt af udskriftsdataene).

    • Harddisken er fuld.

  • Lagrede data i dokumentserveren slettes efter tre dage (72 timer) som standard. Vi anbefaler, at du sikkerhedskopierer disse data.

Du kan sende data, der er oprettet på en klientcomputer, til dokumentserveren. Proceduren for at angive indstillinger som for eksempel brugerID kan variere alt afhængig af, hvilket styresystem eller printerdriver, du anvender. Følgende printerdrivere kan anvendes:

Windows

PCL 5e/6, PostScript 3 printerdriver

OS X og macOS

PostScript 3* printerdriver