Konfiguration af browserindstillinger via betjeningspanelet
Forholdsregler for brug af browserfunktionen på betjeningspanelet
Der kan være risiko for aflytning og datamanipulation, når der kommunikeres mellem multifunktionsprinteren og serveren via en webbrowser. Det anbefales derfor at installere rodcertifikater for de websites, MFP'en har tilladelse til at besøge, og i forvejen aktivere kontrolfunktionen for rodcertifikater på maskinen. Uautoriseret adgang til indholdet kan forhindres ved kun at lade maskinen få adgang til de websteder, hvis certifikater er installeret på maskinen.
Det anbefales at aktivere [Kontrol af rodcertifikat], især når du sender data ved brug af Extended JavaScript.
For at bruge [Kontrol af rodcertifikat] er det nødvendigt at aktivere maskinens SSL-funktion og installere rodcertifikater.
Se mere om konfiguration af SSL under Konfiguration af SSL-/TLS-indstillinger.
Se mere om installation af rodcertifikater under Konfiguration af IEEE 802.1X-godkendelse.
Maskinens indstillinger til kontrol af rodcertifikat kan kun specificeres fra netværkscomputere vha. en webbrowser. (Vi bruger Web Image Monitor installeret på denne maskine.)
Se de relevante artikler i hjælpen til Web Image Monitor. Hvis [Kontrol af rodcertifikat] er deaktiveret, og brugeren får adgang til et upålideligt website, kan der vises en advarselsmeddelelse. Et upålideligt website kan have følgende kendetegn:
Det udsteder ingen certifikater.
En ukendt kilde udsteder sidens certifikat.
Sidens certifikat er udløbet.
Hvis det er tilfældet, kan det pågældende website have sikkerhedsproblemer. Maskinadministratoren bør i så fald læse "Problemløsning" og instruere brugerne i at træffe passende foranstaltninger.
Selvom en sådan meddelelse ikke vises, bør maskinadministratoren også instruere brugerne i at kontrollere certifikaterne og URL-adresserne for tilsluttede websites, så risikoen for lækage og datamanipulation ved adgang til uautoriserede websteder kan minimeres.
Problemløsning
Hvis det tilsluttede website har et sikkerhedsproblem, kan der blive vist en af de følgende meddelelser.
Hvis det er tilfældet, skal maskinadministratoren kontrollere meddelelsen og instruere brugerne i at træffe passende sikkerhedsforanstaltninger.
“Der er et sikkerhedsproblem med dette site. Certifikatet er udløbet. ”
“Der er et sikkerhedsproblem med dette site. Rodcertifikatet til verificeringen eksisterer ikke. ”
“Der er et sikkerhedsproblem med dette site. Det er ikke muligt at verificere serveren, som der skal oprettes forbindelse til. ”
“Der er et sikkerhedsproblem med dette site. HTTP-indholdet er inkluderet i HTTPS-sitet. ”*1
*1 Det tilsluttede website indeholder ikke-krypterede data.